Ofte stillede spørgsmål
Se mere
Ofte stillede spørgsmål
- Skal jeg have en henvisning?
Ja. De fleste konsultationer i klinikken kræver henvisning fra din egen læge. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte klinikken.
- Hvordan bestiller jeg en tid?
Du kan bestille tid online via vores bookingsystem eller kontakte klinikken telefonisk mandag til torsdag 10-12 på telefon 56 66 34 33
- Hvad skal jeg medbringe til min konsultation?
Medbring dit sundhedskort og eventuelle relevante oplysninger om tidligere undersøgelser eller behandlinger. Har du fået foretaget prøver eller scanninger andre steder, kan det være en fordel at oplyse, hvor de er udført.
- Skal jeg forberede mig til undersøgelsen?
De fleste gynækologiske undersøgelser kræver ingen særlig forberedelse. Hvis en undersøgelse kræver særlige forholdsregler, får du besked i forbindelse med din tidsbestilling.
- Gør en gynækologisk undersøgelse ondt?
De fleste undersøgelser er kortvarige og medfører kun let ubehag. Vi informerer dig undervejs og tilpasser undersøgelsen, så du føler dig så tryg som muligt.
- Kan jeg møde op, hvis jeg har menstruation?
Ja, ved de fleste konsultationer kan du godt møde, selv om du har menstruation. Ved enkelte undersøgelser kan det dog være nødvendigt at flytte tiden. Kontakt klinikken, hvis du er i tvivl.
- Kan jeg tage en pårørende med?
Ja, du er velkommen til at tage en pårørende med til konsultationen, hvis du ønsker det.
- Hvornår får jeg svar på prøver eller undersøgelser?
Det afhænger af prøvetypen. Du vil altid få information om, hvornår og hvordan du kan forvente at få svar.
- Hvad gør jeg, hvis jeg bliver forhindret?
Hvis du bliver forhindret i at møde til din aftale, beder vi dig aflyse tiden hurtigst muligt, så vi kan tilbyde den til en anden patient.
- Hvad hvis jeg er nervøs for undersøgelsen?
Det er helt naturligt at være nervøs. Vi lægger stor vægt på, at du bliver mødt med ro, respekt og tydelig information, så du føler dig tryg gennem hele konsultationen.
- Hvor finder jeg klinikken, og er der mulighed for parkering?
Du finder klinikkens adresse, kontaktoplysninger og information om parkering under siden kontakt.
- Hvordan er mulighederne for parkering ved klinikken og offentlig transport?
Der er gode parkeringsmuligheder ved klinikken.
Den nærmeste togstation er Vallø Station, som ligger ca. 15 minutters gang (1,2 km) fra klinikken. Fra Køge Station tager togturen kun omkring 6 minutter.